
Galleri
Et udvalg af billeder fra Vesterlund gennem tiden. Klik på et billede for at se det i fuld størrelse.
Billederne er hentet fra foreningens eksisterende arkiv.
Alle (227) Natur (35) Sommerhuse (57) Vesterlund (41) Historiske steder (58) Malerier (36)
Sommerhuse (56 billeder)

























































Vesterlund (40 billeder)









































Historiske steder (58 billeder)
Foreningens grundlæggelse





Overretssagfører Poul Carl Aage Madsen, København, erhvervede i 1917 ejendommen Vesterlund beliggende ved Silkeborg. Sandsynligvis købt med henblik på hurtig udstykning og stor fortjeneste.
Den 4. september 1917 blev der afholdt et møde på overretssagførerens kontor angående oprettelse af en forening, hvis formål var at købe Aage Madsens ejendom. Foreningen kom til at hedde Vesterlund Grundejer-, Jagt- og Fiskeriforening. Der blev fremlagt udkast til love for foreningen. Lovene blev vedtaget, og der blev valgt en bestyrelse i henhold til de netop vedtagne love med P. C. Ingwersen som formand.
Der blev udfærdiget en købekontrakt, og bestyrelsen fik overdraget alle forpligtelser.
Overretssagfører Aage Madsen døde i 1923, men nogle få år forinden var prioriteterne allerede blevet overdraget til prioritetshavernes repræsentant cand. jur. og cand. polit. kaptajn Jørgen Brock.*)
Foreningens domicil blev flyttet fra København til Silkeborg i 1927.
Året 1939 blev et skelsættende år for foreningen, idet foreningen opkøbte kreditorers obligation og prioritetshavernes forskellige fordringer. Foreningen var nu endelig selvstændig.
Jeg kan opfordre alle til at læse foreningens 25, 50, 75 og 100 års jubilæumsskrifter, som kan findes nedenfor. Det er spændende læsning.
Benny O. Hansen (formand 1993-2000)
*) Den mere detaljerede historie er som følger: Overretssagfører Axel Salomonsen og hustru Johanne Abrahams opretter Interesentskabet Vesterlund ved kontrakt af 4/10 1916. Skovrider W. Lorenzen på Hovedskov sælger Vesterlund ejendommen til Interessentskabet Vesterlund ved Axel Salomonsen med købekontrakt af 4-6/10 1916. Axel Salomonsen transporterer købekontrakten til Aage Madsen 17/4 1917. Skøde fra skovrider W. Lorenzen ifølge transporten af købekontrakten til Aage Madsen 28/4 1917. Aage Madsen udsteder 4/9 1917 en deklaration vedr. sin ejendom, hvorved han pr. 11/12 1927 pålægger en grundafgift på de da udstykkede parceller. Vesterlund Grundejerforening m.v. udsteder obligation på 75.000 kr til Aage Madsen for køb af ejendommen 4/9 1917. Aage Madsen opretter købekontrakt med Vesterlund Grundejerforening m.v. 11/6 1918. Aage Madsen overdrager og transporterer sin ret til grundafgift til kaptajn J. Brock 15/4 1919. Skøde fra Aage Madsen på ejendommen til Vesterlund Grundejerforening m.v. 24/8 1919.
Højborg
(Kilde: “Historier fra Virklund”, Niels Åge Klausen, 2001)
Omkring 1900 boede Alfred Rasmussen og familie her. Han var skovarbejder og havemand på Silkeborg Bad. Man fortæller, at når konen skulle vaske, kørte hun tøjet på trillebør ned til Thorsø. Menneskene, der boede, hvor der nu er sommerhuse, var meget fattige. Jorden til ejendommene bestod af stejle lyngbakker og hedesand. Men ved søen var der græs til et par køer. Efter “Vesterlundgårds” udstykning var “Højborg” i mange år en kendt restauration og et yndet udflugtssted. Det blev indtil 1960‘erne drevet af Charles Mikkelsen, som overtog stedet efter sin far. Siden har “Højborg” haft flere ejere. Omkring 1970 nedbrændte restaurationen totalt. Købmand Hairing overtog beboelseshuset, men efter nogle år blev det hele revet ned, og området blev udstykket til sommerhusgrunde. [husnr. 140-174]





















Gjessø Savværk (vest for Thorsø)
(Kilde: “Historier fra Virklund”, Niels Åge Klausen, 2001)
“Savværket blev i sin tid grundlagt af sognefoged P. Rask og gårdejer Anders Jensen i Gjessø. Det blev bygget der, fordi det var muligt at udnytte vandkraften fra Kjellerupdalen. Senere gik man over til el. Gjessø Savværk blev kendt som et udflugtsmål, da der midt i 1900-tallet blev sommerrestauration her. Nu ligger der et nyt beboelseshus.”
Artiklen nedenfor beskriver lidt af Gjessø Savværks historie. Under artiklen er vist historiske billeder fra savværket. Hovedparten af billederne er venligst stillet til rådighed af Erland Frederiksen, Silkeborg.
Klik på artikel og billeder for at se dem i større format.















Soldaterbroen i Thorsø Bakker
På sydsiden af Thorsø opførte ingeniørtropperne i 1953 en bro over en dyb slugt. Broen blev ombygget i 1961 og erstattet af en vejdæmning i 1970’erne. I dag kan man stadig se broens fundament og den sten, som blev sat ved broens opførelse.
På stenen står der “Skovriderbroen – Bygget af 1/3 ingeniørbatalliion 1953”. Skovriderbroen er broens officielle navn, men i folkemunde kaldes den Soldaterbroen. I artiklen nedenfor fra Midtjyllands Avis (2006) fortæller Niels Åge Klausen historien om Soldaterbroen. Længere nede er der vist billeder fra den oprindelig bro og fra ombygningsarbejdet i 1961.






Billeder fra ombygningsarbejdet på Soldaterbroen i 1961
Den oprindelige Soldaterbro blev opført i 1953 og ombygget i 1961. Nedenstående billeder af ombygningsarbejdet i 1961 er venligst stillet til rådighed af pensioneret major Jørgen Sindesen, som var næstkommanderende på opgaven.






Kiosken i Vesterlund
I midten af 1940’erne havde kun ganske få sommerhusejere i Vesterlund bil. Langt de fleste cyklede ud til deres sommerhus. Derfor fik Knud Knudsen den idé at bygge en lille kiosk på den nuværende grund nr. 184, som kunne levere de vigtigste dagligvarer til beboerne i sommerhalvåret.
Helt frem til 1968 fungede kiosken som et hyggeligt samlingssted for sommerhusejerne. Kiosken blev bygget af Marie og Harald Schmidt Nielsen. Knud Schmidt Nielsen, søn af Marie og Harald Schmidt Nielsen, har skrevet kioskens historie.
Billedet nedenfor af kiosken er malet af Richard Wiggers, 1954.





Malerier (36 billeder)






































































