
Om Vesterlund
Sommerhusområde på 40 hektar med 126 grunde, beliggende i bakkerne på nordsiden af Thorsø.
Beliggenhed og natur
Vesterlund ligger syd for Silkeborg, i bakkerne på nordsiden af Thorsø. Området er omgivet af skov og har sø lige uden for grundene. De 126 sommerhusgrunde er fordelt på cirka 40 hektar.
Bevaringsværdigt kulturmiljø
Vesterlund er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø og er et af landets første sommerhusområder, udstykket allerede i 1920’erne. Foreningen arbejder for at bevare den rolige, rekreative karakter, som har præget området i over 100 år.
Lokalplan og bevaring
Området er omfattet af lokalplan 41-008, som indeholder bestemmelser om bebyggelse, beplantning, fældning med videre. Lokalplanen suppleres af foreningens ordensregler.
Læs lokalplan 41-008 på Silkeborg Kommunes plansystem →
Naturpleje
Foreningen tilstræber en aktiv naturpleje af fællesarealerne, hvor vi balancerer skovens og søens biotoper med medlemmernes adgang og oplevelse.
Læs mere på siden Naturpleje →
Kort over området
Vesterlund består af 126 grunde (nr. 100-245) fordelt på 40 hektar ved Thorsø. Foreningskortet nedenfor viser alle grunde, badesteder (B) og brandslukningssteder (F).

Kort over foreningens arealer
De arealer, Vesterlund Grundejerforening ejer, er markeret med rødt: veje, stier, fællesarealer og badesteder. Kortet er tegnet af Silkeborg Kommunes Teknik- og Miljøafdeling.

Hent kortet over foreningens arealer (PDF) →
Søkort over Thorsø
Søkortet viser Thorsøs dybdekurver og de tre øer Højø, Langø og Svømø, med Vesterlund langs nordsiden.

Hent søkortet over Thorsø (PDF) →
Geografisk placering
Affaldssortering
Vesterlund har en fælles affaldsstation på Vesterlundvej 136, hvor det sorterede husholdningsaffald afleveres. Mad- og restaffald afhentes foreløbig hos den enkelte grundejer, men når den nye affaldsordning indføres i andet halvår 2026, skal også dette affald afleveres på Vesterlundvej 136.
Læs hele vejledningen om affaldssortering →
Historiske steder i Vesterlund
Læs hele foreningens historie, eller åbn sange fra Vesterlund.